Vi er, hvad vi tror på!

Jeg var til foredrag med Bruce Lipton. Her er hvad jeg bl.a. tog med mig:

De syv første år i et barns liv er altafgørende! I den periode downloader barnet alt, hvad det oplever – nærmest ukritisk. Og det former et blueprint på resten af barnets liv!

Bruce Lipton forklarer det her ud fra barnets hjernebølger: i de syv første år er bevæger barnet sig på et ubevidst (Delta) og hypnose (Theta) niveau.

Det er først når barnet er 7 at det begynder at have evnen til at forholde sig perspektiverende til sin omverden (Alpha niveau). Og først efter det er 12 år opnår det evnen til at opfatte og forholde sig på samme kritiske niveau som en voksen (Beta).

Det betyder, at de oplevelser, du har fået fra du er 0-7 har dannet grundlaget for, hvordan du opfatter verden: både hvem du er, hvordan du skal opføre dig for at få kærlighed, om verden er truende eller sikker, om du kan stole på andre mennesker eller ej, om du er god nok, dejlig nok, kapabel nok eller ej osv. osv. OG: fordi du den gang var så dybt afhængig af at få kærlighed og omsorg fra din omverden, så tilpassede du dig den ved at acceptere andres meninger om, hvem du er og hvordan livet skal leves. Andres meninger – ikke dine egne!

Som terapeut ser jeg hver dag, at det ofte er de helt gamle mønstre der er på spil, når et menneske ikke trives. Mønstrene går i gang, når der er krise – i parforholdet, i forældreskabet, i jobbet, i selvet, ja i livet.

Faktisk kører de gamle mønstre på autopilot i vores underbevidsthed hele tiden. Og 95 % af tiden er vi styret af vores underbevidsthed! Kun 5 % af vore bevidsthed er bevidst! Det vil sige at vi 95% af tiden er styret af de gamle mønstre!

Bruce Lipton sagde og viste os gennem hele foredraget: VI ER HVAD VI TROR PÅ! Og jeg er så enig!
Så ved kærligt at ændre, hvad vi tror på – bevidst og ubevidst – til det bedre – så kan vi komme til at trives på måder, vi ikke vidste var mulige.

Jeg er så taknemmelig for at have tilegnet mig værktøjerne til at kunne hjælpe mine klienter til gå tilbage til de helt tidlige kodninger og kærligt ændre dem, så de bliver opdateret og fornyet.

For lige der, når de ser og forstår de gamle situationer i nyt lys, ja så ændrer historierne sig og mønstrene opløses.

Og så begynder de at trives <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...